71 79 36 06 | [email protected]

Hjertelig velkommen

Mit navn er Kristian la Cour Andersen, og jeg arbejder som privatpraktiserende autoriseret psykolog i Horsens.

Mange vil på et tidspunkt i livet møde udfordringer og forhindringer som kræver ekstra støtte og hjælp fra en udenforstående, der har erfaring med en lignende situation. Jeg kan hjælpe dig med at finde vej gennem det smertefulde og kaotiske. Det er vigtigt for mig at skabe et venligt og tillidsfuldt rum, hvor der er plads og respekt for det svære og sårbare. Hvis du ligner mig og alle andre mennesker på denne klode, er det garanteret i mødet med det smertelige, at du også oplever stærkest modstand. Dog er det min klare erfaring, at hvis vi formår at være venlige og modige overfor os selv, rummer mødet med det smertefulde den største mulighed for forandring, forløsning, afklaring og vækst. At møde det smertefulde og sårbare i livet med venlighed, ærlighed og mod er uden tvivl det mest hjælpsomme på den lange bane. Og i dette møde er det ofte hjælpsomt og nødvendigt med en støttende samtalepartner. Jeg oplever det som dybt meningsfuldt og meget givende at få lov til at være med til at hjælpe mennesker i denne proces.